Tags

,

Kyllingekødboller a la Sticks'n Sushi

Nu kan du prøve at lave dem selv. Pt. kører Netto tilbud på hakket kyllingekød, så det er bare om at kaste sig ud i det 😉

Du skal bruge:

  • 450 g hakket kyllingekød
  • 4 spsk sojasauce
  • 4 spsk mirin
  • 2 tsk sorte sesamfrø
  • 4 spsk fintrevet løg
  • 1 æg
  • bambuspinde, som har ligget i blød i vand
  • teriyakisauce (kan bl.a. købes hos Sticks’n Sushi)

Rør det hele sammen i en skål – sørg for at det bliver rørt rigtig grundigt. Lad farsen hvile i 30 minutter.

Form farsen til små boller på størrelse med valnødder og læg dem i en bambussteamer. Fyld steameren og læg låg på.

Damp over dem i en gryde kogende vand i 5-6 minutter.

Du kan også koge kødbollerne, som hvis du skulle lave boller i karry.

Sæt 2-3 kødboller på hver bambuspind og hæld teriyakisauce over.

Tænd grillen eller grillpanden og grill nu til kødbollerne har fået fine streger. Hæld evt lidt mere teriyakisauce over, når du serverer.

Reklamer